Indhold i denne artikel
-
Opret en kommunikationskanal
-
Tilføj brugergrupper eller enkelte brugere
-
Standard og brugerdefinerede workflows
Opret en kommunikationskanal
Formål
Opret en kommunikationskanal til dit projekt.
Baggrund
Før du kan oprette opgaver i dit projekt, skal du oprette en kommunikationskanal. Kommunikationskanaler viser hvilken vej opgaver kan sendes, og du kan skabe præcis den struktur du har behov for.
Man kan oprette flere kanaler, og på den måde skabe helt unikke strukturer for kommunikation i en byggesag.
Du kan benytte en af vores skabeloner, eller starte fra bunden selv.
Ting du skal være opmærksom på
- Det er kun Projektadministratorer der kan oprette kommunikationskanaler.
- Kontoer med Community abonnement kan kun have én kommunikationskanal. Opgradér dit abonnement for at kunne oprette flere kanaler.
Sådan gør du
- Åben dit Connex Projekt
- Gå til modulet "Projektadministrator"
- Vælg menuen "Kommunikationskanaler"
- Klik på knappen "Tilføj kanal"
- Indtast navn på kanalen
- Vælg om du ønsker at oprette kanalen ud fra en skabelon
- Klik "Opret kanal"
- Eksemplet i denne guide viser en kanal med oprettede grupper
- Opsæt din kanal med grupper
- Klik på "+"-ikonet for at tilføje en undergruppe til en gruppe
- Klik på en gruppe for at åbne opsætningen for gruppen, hvor du kan tilføje brugergrupper, enkelte brugere samt ændre gruppe- og firmanavn
Tilføj brugergrupper eller enkelte brugere
Formål
Tilføj brugergrupper eller enkelte brugere til en gruppe i en kommunikationskanal.
Baggrund
For at brugere kan oprette og modtage opgaver, skal de tilføjes til en kommunikationskanal.
Man kan tilføje brugere på to måder; Via en brugergruppe eller som en enkelt bruger.
En brugergruppe kan indeholde flere brugere, så du hurtigt kan tildele samme adgang til flere. Du tilføjer brugergruppen til kanalgruppen, og på den måde får de adgang til at oprette opgaver.
Følg denne guide for at oprette brugergrupper.
Når du tilføjer enkelte brugere får de adgang til at oprette opgaver.
Ting du skal være opmærksom på
- Det er kun Projektadministratorer der kan tildele brugere adgang.
- Følg denne guide for at oprette brugergrupper.
Sådan gør du
- Åben dit Connex Projekt
- Gå til modulet "Projekt administrator"
- Gå til menuen "Kommunikationskanaler"
- Vælg kommunikationskanal i oversigten
- Klik på en gruppe
- Vælg brugergruppen i dropdown menuen "Tilføj brugergruppe" eller tilføj en enkelt bruger
Standard og brugerdefinerede workflows
Formål
Forstå brugen af workflows, samt hvordan du opretter dine egne workflows.
Baggrund
En opgave oprettes under et workflow, og et andet ord kunne derfor også være "Opgavetype" eller "Arbejdsgang". Workflows definerer hvor en opgave kan sendes hen, samt hvilke informationer du skal indtaste når du beskriver en opgave.
Ting du skal være opmærksom på
- Det er kun projektadministratorer der kan lave brugerdefinerede workflows.
- Som standard i et Community projekt kan du benytte 3 workflows:
- Ad hoc (opgaver kan sendes overalt i kommunikationskanalen)
- Designændring (Opgaver kan kun sendes nedad i kommunikationskanalen)
- Bygherrebeslutning (Opgaver kan kun sendes opad i kommunikationskanalen. - Hvis du ønsker flere workflows og muligheden for at oprette dine egne workflows, skal du opgradere dit abonnement.
Sådan gør du
Opret et brugerdefineret workflow
- Åben dit Connex Projekt
- Gå til modulet "Projektadministrator"
- Klik på menuen "Workflows"
- Klik på knappen "Nyt workflow"
- Klik på knappen "Opret brugerdefineret workflow"
(Hvis du vælger "Vælg fra bibliotek", kan du benytte et af Connex' standard workflows) - Vælg "Retning" - Den vej kommunikationen/opgaverne skal gå
- Indtast workflow navn
- Vælg den kanal du ønsker at tilføje dit workflow til
- Klik "Opret"
- Hvis du ønsker at oprette en opgaveformular til dit workflow - Så fortsætter guiden under skærmbilledet.
Opret din egen opgaveformular til dit workflow
- Åben dit Connex Projekt
- Gå til modulet "Projektadministrator"
- Klik på menuen "Workflows"
- Klik på et workflow i oversigten
- Vælg "Start formulareditor"
- Alt under "Standard felter" sektionen er det der definerer din opgave. Klik på sektionen for at fjerne standard felter.
- Benyt "Drag and drop" til at trække en ny sektion ned under standard felter, og træk derefter "Tjekboks", "Tekst" eller "Dato" felter ned under den nye sektion.
- Rediger felter ved at markere dem, og benytte højre sidemenu med indstillinger.
Kommentarer
Log ind for at kommentere.