Indhold i denne artikel
Projekt i byggeprocessen
Formål
Få viden om hvorfor et projekt bruges i en byggesag.
Baggrund
Med et projekt kan alle byggesagens dokumenter og filer samles ét sted. På denne måde er det muligt at styre og koordinere udvekslingen af filer. Man kan tilpasse et projekt til alle byggesager, og applikationen understøtter hele byggeprocessen. Med en detaljeret opsætning af brugerrettigheder, kan man sikre at hver enkelt bruger får adgang til det materiale, der er relevant for dem.
Efter byggeriets opførelse vil hele byggesagen være samlet i projektet, struktureret og med al historik. Dette vil både hjælpe og spare tid ved en overdragelse af byggeriet.
Opbygningen af et Projekt
Formål
Få viden om hvordan et projekt er bygget op.
Baggrund
Et projekt består af en række moduler, som kan slås til og fra med brugerrettigheder. De brugere der skal administrere projektet har rollen Projektadministrator, og har adgang til modulet Projektadministration, hvor brugerrettigheder opsættes. Det vil være IKT-lederen som oftest er administrator.
Modulerne Arbejdsområdet, Udgivelsesområdet og Fordelingsområdet bruges til filhåndteringen, hvor filer er organiseret i mapper og lister.
Arbejdsområdet er primært Rådgivernes område i Designfasen, som bruges til kommunikation af filer mellem Rådgiverne og Bygherre.
Udgivelsesområdet bruges i Udførelsesfasen til udvekslingen af filer mellem Rådgiverne og Bygherre.
Fordelingsområdet bruges til at videregive filer til Fagentreprenørerne, der bliver administreret af Byggelederen.
Alle handlinger bliver gemt i modulet Historik.
Vores projektweb er delt ind i 4 sektioner. Når du skal navigere rundt i et projekt, skal du starte med at vælge modul nede i venstre hjørne af projektet (sektion 1 på skærmbilledet). Derefter skal du vælge menu eller mappe i sidemenuen (sektion 2 på skærmbilledet). Alt efter hvad du har valgt i sidemenuen, kommer indholdet frem i oversigten (sektion 3 på skærmbilledet). Hvis du har valgt filer eller mapper, kan du se metadata og information i metadatamenuen (sektion 4 på skærmbilledet).
Filhåndtering
Formål
At få viden om hvordan filer håndteres i et projekt.
Baggrund
Filer findes i modulerne Arbejdsområdet, Udgivelsesområdet og Fordelingsområdet.
I Arbejdsområdet er det alle foreløbige arbejdsfiler der uploades, særligt i Designfasen.
I Udgivelsesområdet samles alle gældende filversioner, når byggesagen går igang med Udførelsesfasen.
Fordelingsområdet bruges til at fordele de gældende filer til Fagentreprenørerne.
Filversionering er et af de grundlæggende principper i projekt. At filer versioneres betyder at nye udgaver af en fil ligger sig oven i de tidligere udgaver af samme fil. Alle tidligere versioner vil være tilgængelige, men det er den seneste uploadede filversion, som er lettest tilgængelig.
Filer genkendes på filnavn og indtastet filinformation, som oplyser brugerne om indhold, status, revision, mm, og kan gøre det nemmere at søge filer frem.
Kommentarer
Log ind for at kommentere.