Følg

Brugerrettigheder

Når en bruger tilføjes til et Projekt, er det vigtigt at give rettigheder, så brugeren får adgang til filer. Man kan altid ændre tildelte rettigheder.

Artikeloversigt

  • Administrer brugerrettigheder - Hvad gør jeg?
  • Adgang
  • Admin.-roller
  • Grupper / Arbejdsområdet
  • Udgivelse / Udgivelsesområdet
  • Fordeling / Fordelingsområdet
  • Notifikationer
  • Synkronisering

 

Administrer brugerrettigheder - Hvad gør jeg?  

  1. Tilgå projektet
  2. Vælg modulet ”Projektadministration” og klik på ”Brugere”
  3. Klik på en bruger (eller tilføj en ny)
  4. Et nyt vindue åbnes, hvor du skal tildele bruger-rettigheder
    – Følg resten af artiklen for at forstå fanerne og hvordan rettighederne tildeles:

Brugerrettigheder1.png

 

Adgang

Under fanen ”Adgang” skal man sætte flueben ud for de moduler, brugeren skal kunne se. Følgende moduler kan vælges:

Arbejdsområde – Her kan brugeren tilgå fil-området
Udgivelsesområde – Her kan brugeren tilgå fil-området
Fordelingsområde – Her kan brugeren tilgå fil-området
Kommunikation – Her kan brugeren sende en meddelelse til andre brugere samt se en adresseliste over brugere på projektet
Historik – Her har brugeren mulighed for at se historik på projektet. Dog kun den historik brugeren har adgang til

 

Admin.-roller

Under fanen ”Admin.-roller” skal man vælge om brugeren skal have administratorrolle. Følgende roller kan tildeles:

Projektadministrator – Kan administrere brugere, lister, mapper, filer, generelt alt
Administrator af Udgivelsesområdet – Kan administrere Udgivelsesområdet ift. Lister, mapper og filer
Administrator af Fordelingsområdet – Kan administrere Fordelingsområdet ift. Lister og filer
Koordinator af Fordelingsområdet – Kan administrere Koordinatorlister i Fordelingsområdet

 

Grupper / Arbejdsområdet

Der gives rettigheder til Arbejdsområdet ved at tilføje en bruger til en gruppe. Herefter giver man gruppen adgang til valgte mapper i Arbejdsområdet. Følgende muligheder kan vælges for en mappe:

Download – Kan hente filer ned fra mappen
Upload
– Kan uploade filer i mappen
Flyt
– Kan flytte filer fra mappen
Slet
– Kan slette filer i mappen
Administrer mapper
– Kan oprette undermapper til mappen

Rettigheder i Arbejdsområdet:

  1. Gå til Arbejdsområdet
  2. Klik på den mappe der skal tildeles en gruppe rettigheder til
  3. Klik på knappen ”Sæt mapperettigheder”
  4. Et nyt vindue åbnes hvor man kan vælge hvilke muligheder de forskellige grupper skal have
  5. Sæt flueben ud for de rettigheder gruppen skal have
  6. Hvis rettighedsbilledet skal være det samme på alle undermapper til den valgte mappe, kan der sætte flueben ud for ”Nedarv rettighederne på underliggende mapper”

Brugerrettigheder.png

 

Udgivelse / Udgivelsesområdet

Under fanen ”Udgivelse” skal man sætte flueben ud for de rettigheder brugeren skal have i Udgivelsesområdet. Følgende muligheder kan vælges for hver Dokumentliste:

Adgang – Kan se og downloade filer fra listen
Udgive – Kan uploade filer til mapper i listen
Fordele – Kan fordele filer fra listen til Fordelingsområdet

 

Fordeling / Fordelingsområdet

Under fanen ”Fordeling” skal man sætte flueben ud for de Fordelingslister brugeren skal have adgang til i Fordelingsområdet. Man kan kun vælge at give ”Adgang” – Som giver mulighed for at se og downloade filer fra listen.

 

Notifikationer

Under fanen ”Notifikation” kan man vælge hvilke e-mails brugeren skal modtage. Følgende muligheder kan vælges:

Arbejdsområde, nye filversioner – En daglig opsummering af nye filversioner
Udgivelsesområdet, nye udgivelser
– Inden for 3 timer efter udgivelse af nye filer
Tildelte fordelingslister
– Inden for 3 timer efter fordeling af nye filversioner
Øvrige, åbne fordelingslister
– Inden for 3 timer efter fordeling af nye filversioner
Nye filer tilføjet versionssæt
– En daglig opsummering af nye filversioner

 

Synkronisering

Under fanen ”Synkronisering” har man følgende muligheder efter man har trykket på knappen ”Synkronisering” og valgt en bruger på listen der kommer frem:

Kopiering – Rettighedsbilledet kopieres fra valgte bruger til brugeren man ændrer rettigheder på
Sammenkædning
– To brugere sammenkædes, og rettighedsbilledet bliver taget fra valgte brugere

 

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk