Følg

Hvilke upload-muligheder har man i arbejdsområdet?

Beskrivelse:

I Byggeweb Projekt har man tre forskellige muligheder for upload af filer til Arbejdsområdet:

Udvidet upload:

Udvidet upload kan bruges på alle typer PC og i alle browsere. Denne mulighed anbefales generelt til at uploade filer.

Standard upload:
Standard upload kan bruges på alle typer PC og i alle browsere. Denne mulighed anbefales hvis der skal uploades en enkelt fil, eller hvis din arbejdsgiver, af sikkerhedsmæssige årsager, ikke tillader installation af tilføjelsesprogrammer i din browser.

Overførsel:
Med Overførsel er det muligt at overføre filer fra andre Byggeweb applikationer, som brugeren har adgang til. Dette kan eksempelvis være et afsluttet Udbud, hvor udbudsmaterialet skal overføres til et Byggeweb Projekt.

Step by Step - Udvidet upload (Vælg fil):

  1. Log ind på www.rib-software.dk
  2. Klik på fanen "Applikationer" i den blå værktøjslinje
  3. Vælg applikationen "Projekt"
  4. Under "Igangværende Byggeweb-Projekter" er listen over de projekter man har adgang til
  5. Tilgå et projekt ved at klikke på dets titel
  6. Klik på den pågældende mappe i Arbejdsområdet, som filerne skal uploades i
  7. Klik på ikonet "Upload filer" i øverste værktøjslinje
  8. Vælg "Udvidet upload" på fanebladet i øverste vindue
  9. Klik på "Add more files" og vælg de(n) fil(er) som ønskes uploadet 
  10. Det er muligt at nedbringe overførselstiden, ved at zip-pakke filerne før upload. Serveren vil automatisk pakke filerne ud
  11. Afslut med "OK"

Step by Step - Udvidet upload (Drag and drop):

  1. Log ind på www.rib-software.dk og tilgå Projektet
  2. Klik på den pågældende mappe i Arbejdsområdet, som filerne skal uploades i
  3. Klik på ikonet "Upload filer" i øverste værktøjslinje
  4. Vælg "Udvidet upload" på fanebladet i øverste vindue
  5. Vælg de(n) fil(er) som ønskes uploadet i din stifinder og træk dem over i uploadvinduet.
  6. Det er muligt at nedbringe overførselstiden, ved at zip-pakke filerne før upload. Serveren vil automatisk pakke filerne ud
  7. Afslut med "OK"

Step by Step - Standard upload:

  1. Log ind på www.rib-software.dk og tilgå Projektet
  2. Klik på den pågældende mappe i Arbejdsområdet, som filerne skal uploades i
  3. Klik på ikonet "Upload filer" i øverste værktøjslinje
  4. Vælg "Standard upload" på fanebladet i øverste vindue
  5. Klik på "Gennemse..." og vælg filen som ønskes uploadet 
  6. Det er kun muligt at vælge én fil ad gangen. Det er dog muligt at nedbringe overførselstiden, ved at zip-pakke filerne før upload. Serveren vil automatisk pakke filerne ud
  7. Afslut med "OK"

Step by Step - Overførsel:

  1. Vælg "Overførsel" på fanebladet i øverste vindue
  2. Vælg hvilken applikation du ønsker at overføre filerne fra
  3. Markér filerne som ønskes overført til projektet
  4. Afslut med "Overfør"

Relaterede links:

Artikel: Filflow gennem projektwebbens tre områder (Udgiv og Fordel)

Video: Upload - standard

Video: Udgiv filer fra lokal harddisk - standard

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk